93- Robert Parker

Marqués de Murrieta Reserva 2016

Marqués de Murrieta Reserva 2016

Antal

Pris179kr.

Beskrivelse

Marqués de Murrietas ekstremt populære Reserva befinder sig milevidt fra den mørke, støvede historie, der i årevis definerede vinen fra Rioja. Vinen indeholder mange klassiske elementer, bevares. Samtidig emmer druerne fra de uforligneligt veltrimmede marker på Finca Ygay af rød, spændstig og mineralsk frugt, der i selskab med områdets klassiske fad-noter både optræder intens og elegant med et moderne, saftigt twist. Frugtkombinationen bag Reserva lyder på ca. 80% Tempranillo, mens de resterende 20% deles af Mazuelo, Graciano og en skvis Garnacha høstes og fermenteres separat og først efter et års lagring i amerikanske egetræsfade blendes til den endelige vin. Efter endnu et år på fad og to år i flasken er vinen endldig klar til frigivelse, og tak for det! Hæld vinen i glasset, sving den godt rundt og duft så til den både dybe, kraftfulde og virile aroma, der er pakket med rød frugt à la kirsebær og jordbær foruden blåbær, krydderurter, hasselnød, vanilje, joghurt, kanel og dild. På tungen er tanninerne ekstremt finpolerede og syren delikat mundvandsdrivende som den skal, når der står Murrieta på etiketten. Trods sin store personlighed opnår denne Reserva dermed også en sjældent eleveret finesse og elegance, der gør den velegnet som hyggevin. Samtidig kan få det bedste frem i de fleste former for grillet, stegt eller braiseret kød samt til de af efterårets retter, der baserer sig på svampe og rodfrugter. Vi anbefaler at ilte vinen 1-2 timer før servering ved 15-16 grader. I så fald optræder den forbilledligt nu men kan også gemmes i op til 20 år fra høståret.